Om os

Dansk Arkitektur Center (DAC) er en international kulturattraktion for alle, der vil opleve og forstå, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv. Vi bor i hjertet af København ved inderhavnen i den spektakulære bygning BLOX og er en del af Københavns Kulturkvarter.

Hver eneste dag er vi alle i berøring med arkitektur og design. Men vi er ikke nødvendigvis klar over, hvilken stor betydning, det spiller for os i forhold til, hvordan vi lever vores liv – og lever sammen. Vidste du fx, at arkitektur og design kan bidrage til at løse nogle af verdens store udfordringer i relation til FNs Verdensmål?

Vi brænder for at engagere endnu flere mennesker i arkitekturens verden. Hvor endnu flere lægger mærke til arkitekturen i deres omgivelser, føler glæden ved godt design, og får lyst til at diskutere det over middagsbordene.

Vi er for børn og voksne, lokale og turister, arkitekturnørder og nysgerrige nybegyndere. Alle os, der elsker bæredygtige byer med højt til loftet og plads til mangfoldighed. Gennem udstillinger, ture, events, læring og netværk skaber vi rum til inspiration, nydelse og fordybelse.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Dansk Arkitektur Center!

Aktuelle udstillinger

Få overblikket over vores aktuelle udstillinger her.

Grundlag

Vision

DAC vil være en must-see international kulturattraktion, relevant for alle, der vil opleve og forstå, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv.

Mission

DAC skaber engagerende oplevelser og debat om arkitektur, design og byudvikling gennem udstillinger, ture, events, læring og netværk.

Værdier

Friction
Vi tør at overraske og provokere. Vi bibringer kreativt kaos, der inspirerer til kritisk tænkning.

Newness
Mange museer har primært fokus på fortiden. Vi ser primært fremad og fokuserer på, hvad der kommer. Nye muligheder, innovationer og ideer

Openness
Vi er stolte af vores åbne, transparente og omskiftelige miljø. Vi er åbne for alle og altid åbne for nye ideer.

Love
Skønne byer, arkitektur og design fremkalder store følelser. Selv kærlighed. Vi elsker byen og er ægte passionerede omkring alle aspekter af arkitektur og design. Og det vil vi gerne dele med alle.

Connectivity
Vi arbejder sammen og på tværs. Samler og forbinder mennesker og fagligheder. Og altid forbundne til vores lokale og globale omgivelser.

Green Attraction

Dansk Arkitektur Center kan bryste sig af at have fået tildelt miljømærket, Green Attraction. Det er en certificering, vi har opnået ved at arbejde på at reducere vores miljøbelastning i alle dele af vores virke. Det understøtter vores engagement i den bæredygtige omstilling, og lægger sig i tråd med samme dagsorden, som da vi underskrev manifestet Planet Copenhagen, og da vi tilsluttede os FN Global Compact i 2008 (Læs den seneste rapport).

I Dansk Arkitektur Center tror vi på, at arkitekturen spiller en væsentlig rolle, når det gælder fremtidens udfordringer. Vi tror på, at disse udfordringer skal overvindes i samspil mellem forskellige fagligheder og ved at pulje ressourcerne, kan vi opnå større rækkevidde og effekt.

Derfor er Dansk Arkitektur Center en åben platform for borgere og professionelle, kultur og erhverv, Danmark og verden. En åben platform for samskabelse, innovation og demokratisk involvering, der er med til at skabe økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtig udvikling både i Danmark og internationalt.

Læs mere om Green Attraction

Organisering

Partnerskabet

Dansk Arkitektur Center er en international kulturattraktion, der formidler arkitektur og design. Vi er konstitueret som en fond med et finansielt grundlag i et offentligt-privat partnerskab mellem Foreningen Realdania og staten. Staten er repræsenteret ved Erhvervsministeriet, Kulturministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Bestyrelse

Dansk Arkitektur Center ledes af en bestyrelse på seks medlemmer og tre medarbejdervalgte medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for fire år ad gangen.

Se bestyrelsen

Direktion

Dansk Arkitektur Center har en udvidet direktion, der består af adm. direktør Kent Martinussen, direktør Dorthe Weinkouff Barsøe og økonomichef Magnus Tjelle Fabrin. Adm. direktør Kent Martinussen tegner direktionen.

Se direktionen

Medarbejdere

Leder du efter en særlig person i DAC? Her finder du en oversigt over vores afdelinger samt kontaktinformationer på alle medarbejdere.

Find en medarbejder

Job i DAC

Tror du på, at arkitektur kan forbedre vores byer og skabe bedre livskvalitet for alle? Er du nysgerrig, glad for at samarbejde med passionerede og ambitiøse mennesker og åben over for nye idéer?

I Dansk Arkitektur Center stiller vi høje krav til fagligheden hos hver enkelt medarbejder. Vi arbejder tæt sammen for at skabe en stærk totaloplevelse for alle vores gæster. Vi er en dynamisk organisation i konstant udvikling, og derfor skal du kunne lide at indgå i tværfaglige teams, være engageret og klar til at tage et stort ansvar i det daglige.

Vi modtager desværre ikke uopfordrede ansøgninger. I stedet beder vi dig holde øje med siden her, og sende din ansøgning, når vi har slået et job op, som matcher dine kvalifikationer og jobønsker.

Du kan også følge Dansk Arkitektur Center på LinkedIn, hvor vi annoncerer relevante jobopslag.

Erhvervspraktik

Er du interesseret i arkitektur, design og kulturformidling? Er du nysgerrig på hvordan man kan arbejde professionelt med netop disse emner? Så er erhvervspraktik i Dansk Arkitektur Center måske noget for dig.

Økonomi

Finansiering

Dansk Arkitektur Center er stiftet i 1985 som en fond af daværende Danske Arkitekters Landsforbund, Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Entreprenørforeningen og Håndværksrådet.

Som nationalt arkitekturcenter modtager Dansk Arkitektur Center en årlig basisbevilling fra partnerskabet bestående af Foreningen Realdania, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Indholdet i DACs aktiviteter skabes af funding fra Foreningen Realdania og andre donorer og samarbejdspartnere samt egenindtjening.

Hent DACs seneste årsrapporter som PDF:

Årsregnskab 2022

Årsregnskab 2021

Årsregnskab 2020

Årsregnskab 2019

Årsregnskab 2018

Årsregnskab 2017

Årsregnskab 2016

Årsregnskab 2015

Årsregnskab 2014

Årsregnskab 2013

Årsregnskab 2012

Årsregnskab 2011

Årsregnskab 2010

Årsregnskab 2009

 

God fondsledelse

Dansk Arkitektur Centers bestyrelse har valgt, at den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde skal ligge offentligt tilgængelig på hjemmesiden. Bestyrelsen forholder sig løbende til ændringer til gældende praksis.

Dansk Arkitektur Center har udarbejdet en detaljeret gennemgang af, hvordan fonden opfylder anbefalingerne for god fondsledelse.

God Fondsledelse DAC 2023
God Fondsledelse DAC 2022
God Fondsledelse DAC 2021
God Fondsledelse DAC 2020
God Fondsledelse DAC 2019
God Fondsledelse DAC 2018
God Fondsledelse DAC 2017
God Fondsledelse DAC 2016
God Fondsledelse DAC 2015